Stenbider i gelé blev ofte serveret på påskens frokostbord. 
 
ca. 800 g stenbiderfilet 
lever, mælke og sugeskive 
Til kogning: 
6 dl vand 
½ spsk groft salt 
1 løg, pillede, skivede 
1 gulerod, skivet 
1 porre, skivet
1-2 laurbærblade 
6-8 hele peberkorn 
6 blade husblas 
1 citron 
 
Bring vand med salt i kog. 
Kom løg, gulerod og porre samt laurbærblade og hele peberkorn i. 
Lad det koge i 5 minutter. 
Kom fiskefileterne i det kogende vand og kog dem ved svag varme i 10-15 minutter. Lever, mælke og sugeskive koges for sig i letsaltet vand i 10 minutter. 
Lad fisken svale lidt af i kogelagen. Tag den op med en hulske. Pil fiske- 
kødet fra de bruskagtige ben i så store flager som muligt. 
Tag lever, mælke- og sugeskive op og skær det i mindre stykker. 
Læg husblasen i koldt vand 5 minutter. 
Si kogelagen og mål ½ liter af og bring lidt af den til kogepunktet. 
Knug husblasen fri for vand og kom den i den koghede lage - husblasen smelter med det samme. 
Kom lidt af lagen i en randform og lad det stivne. 
Kom derefter fiskestykker, lever, mælke og sugeskive skiftevis i formen. 
Hæld resten af den afkølede lage over, så den dækker al fyldet. 
Sæt randen koldt mindst 5 timer eller til den er helt stiv. 
Vend den ud på serveringsfadet og kom citron både i midten. 
Groft rugbrød eller landbrød spises til.