Logo

Mørbradspid med mango og broccoli-slaw

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørbradspid med mango og broccoli-slaw

 

Kødet er marineret med chili og lime før det er sat på spyd med sød mango og friske rødløg; Tilbehør er en lækker kålsalat smagt til med honning og sennep.

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Marinering: mindst 30 min.  Stegetid: 10 min.

 

#

1-2 afpudsede svinemørbrad (i alt 500-600 g)

2 store rødløg

1 mango

1 spsk olie

 

Marinade:

2 spsk limesaft

1 spsk farin

1 fed hvidløg

½ tsk knust chili

salt

 

Broccoli-slaw:

500 g broccoli

½ rødt spidskål

250 g gulerødder

3 spsk æblevineddike

2 spsk honning

2 spsk vand

1 spsk olie

2 tsk dijonsennep

salt og peber

 

Tilbehør:

rugbrød eller lyst brød

frisk koriander

*

 

Skær kødet i 12-16 lige tykke skiver, og læg dem i en frysepose.

 

Rør marinaden sammen, hæld den i posen, og luk til.

Vend rundt, så marinaden bliver fordelt på kødet, og lad det marinere i 30 min ved stuetemperatur eller i køleskab i 3 timer.

 

Rens broccolien og riv den groft.

Skyl spidskålen, og skær den i både uden stok.

Snit dem meget fint evt. på en mandolin.

 

Skrub eller skræl gulerødderne, og riv dem groft.

 

Pisk vineddike sammen med honning, vand, olie og sennep, og smag til med salt og peber.

Vend grønsagerne grundigt med dressingen, og lad salaten trække i mindst 20 min.

 

Skær mangoen igennem på hver side af den flade sten.

Del hvert mangostykke igennem på langs, og skær skrællen af.

 

Skær frugtkødet i mindre stykker.

Pil rødløgene og skær dem i både.

 

Træk det marinerede kød på spid sammen med mango og rødløg, og pensl med olie.

Steg spiddene på en varm grill eller grillpande i 4-5 min på hver side - 8-10 min i alt.

Grill også brødet.

Server spiddene med broccoli-slaw, grillet brød og drys med frisk koriander.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.828 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her