
 
Denne ret har krydret smag af både salami og gorgonzola. At
den også er let at lave gør ikke sagen ringere. 
• Rød peberfrugt er en rigtig vitaminbombe. • Salami
indeholder både jern og A-vitamin. 
Forberedelse 15 min. Tilberedning 30-40 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Salami- og oste pasta: 
250 g tagliatelle 
2 løg 
1 rød peberfrugt 
1 squash 
150 g salami 
150 g gorgonzolaost 
1 tsk smør eller margarine 
1 fed hvidløg 
1 glas (450 g) salsa 
eller lav din egen salsa (se Tips & råd) 
½-1 tsk salt 
¼ tsk friskkværnet peber 
1 tsk olie til fadet 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Kog pastaen til den er knapt færdig. Se anvisningerne på
pakningen. 
 
2 Pil løgene og skær dem i tynde skiver. 
Skyl peberfrugten og fjern kerner og mellemvægge. Striml den
fint. 
Skyl squashen og skær den i stave. 
Striml pølsen. Tern osten. 
 
3 Smelt fedtstoffet på en teflonpande og steg løgene blanke.
Tilsæt peberfrugt, squash og presset hvidløg. 
Lad det stege sammen i nogle min. 
 
4 Tilsæt salsaen (se Tips & råd) og lad det simre
yderligere et par min. 
Smag til med salt og peber. 
 
5 Bland den nykogte pasta med salami og ost. 
Smør et ovnfast fad med olie, læg blandingen i og hæld
salsasaucen over. 
Dæk med låg eller folie. 
 
6 Gratiner midt i ovnen i ca. 20 min. Server straks. 
 
Tips & råd
 

Lov din egen salsa: skold, flå og tern 8 fuldmodne tomater. 
Pil og hak 4 skalotteløg og 4 fed hvidløg. 
Smelt 1 spsk smør eller margarine på en stor stegepande
eller i en gryde. 
Brun først hvidløgene, tilsæt skalotteløgene efter ca. 2
min. og steg dem gyldne. 
Skær 6 pimientofyldte grønne oliven i skiver. 
Skyl, udkern og finhak 12 grøn peberfrugt og 12 rød
peberfrugt. 
Tilsæt tomater, oliven og peberfrugt, samt 1 spsk kapers. 
Smag til med ½ tsk salt og ¼ tsk sort peber. 
Hæld 2 spsk olie på og lad det hele koge sammen til en
cremet sauce. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 573 = kJ 2397 
Kulhydrat 59 g Protein 25 g Fedt 26 g (41 %) Fibre 3 g