2 dl   hele  korn af rug eller hvede 
4 dl   groft rugmel 
13 dl   vand 
2 pakker gær 100 g   
½-1 dl   sirup 
4 tsk   salt 
2 spsk   eddike 
2 l.  rugsigtemel 
4 dl   hvedemel 
smør eller margarine til formene og til pensling 
1 spsk   varmt vand 
Hæld rug- eller hvedekorn, rugmel og vand i en gryde.
Lad det stå 12 timer så kornene bliver bløde.
Kog det op under omrøring og lad det simre under låg i 5 minutter.
Hæld det op i en skål og lad det køle til fingervarme.
Rør gæren ud med lidt vand og kom blandingen i skålen.
Tilsæt sirup, salt, eddike og rugsigtemel, lidt ad gangen.
Arbejd dejen godt sammen i 5 minutter og tilsæt lidt hvedemel så dejen 
bliver fast.
Lad den hæve et lunt sted under et klæde i 1 time.
Ælt dejen på et melet bord og tilsæt mere hvedemel, hvis det behøves.
Dejen skal være så fast, at den beholder formen uden at flyde ud.
Del dejen i 3 lige store  dele og form dem til pæne brød.
Smør aflange forme, ca 1 ½ l.  eller en bradepande og drys med hvedemel. 
Læg brødene i formene og lad dem hæve 30-40 minutter.
Bages ved 200°C i ca. 50 minutter til de har fået farve.
Smelt lidt fedtstof, kom lidt vand i og pensl brødene.
Pak dem i viskestykker og evt. et tæppe, så de køler langsomt.
Tips: Bag brødene 1-2 døgn i forvejen.
Så modnes de og bliver saftige og gode.