
Til denne opskrift
på "støbt" is - professionelt kaldet parfait - skal du blot bruge en
håndmikser og en fryser. Vi har valgt at servere vaniljeisen med jordbær
marineret med balsamico og sort peber. 
 
Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: 5 min. Frysetid: mindst 5 timer Grundopskrift ca. 1½ liter parfait. 
# Ingredienser til Vaniljeparfait:
1 stang vanilje 
1 dl sukker 
6 æggeblommer
(pasteuriserede)
½ liter piskefløde 
*
Sådan laves Vaniljeparfait:
Flæk vaniljestangen
og skrab kornene ud. 
Læg vaniljestangen i
en gryde med sukker og 1¼ dl vand  og kog
igennem 5 min. 
 
Pisk æggeblommerne
sammen med vaniljekornene og pisk den kogende sukkerlage i. 
Pisk med en
håndmikser 8-10 min. - til det bliver en tyk og luftig creme. 
 
Pisk fløden til
skum. 
Vend vaniljecremen i
flødeskummet, til det er helt blandet. 
 
Hæld iscremen i en
egnet beholder og sæt den i fryseren mindst 5 timer. 
Tag formen ud af
fryseren ca. 15 min. før isen skal nydes. 
 
Tips: Du kan også
piske æggeblommerne med 75 g flormelis i stedet for sukkerlagen. 
Stil da skålen i et
næsten kogende vandbad, mens du pisker blandingen til en tyk og luftig creme. 
Tag skålen op af
vandbadet og pisk, til cremen er afkølet. 
 
VARIATIONER: Du kan
sætte smag på din parfait-is ved at tilsætte likør, frugtpuré. hakket eller
smeltet chokolade, knuste lakridsbolcher, hakkede nødder, syltede bær eller
frugter. 
 

Marinerede jordbær
til 4 personer: 
Skyl og nip 500 g
jordbær. 
Pisk 2 spsk
balsamico sammen med 4 spsk sukker og vend halve, kvarte eller skivede jordbær
i. 
Lad bærrene trække
30 min. og kværn lidt sort peber over ved serveringen. 
 
----------- ooo OÔO ooo -----------