Logo

Escoffier's traditionel Plum Pudding

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Escoffiers traditionel Plum Pudding


# Ingredienser

500 gram hakket oksenyrefedt
500 gram brødkrumme
250 gram hvedemel
250 gram skrællede og hakkede æbler
250 gram Malaga-druer, korender og Smyrna-rosiner
60 gram appelsinskal, kandiseret, skåret i små tern
60 gram citron skal, kandiseret, skåret i små tern
60 gram sukatskal, kandiseret, skåret i små tern
60 gram ingefær
120 gram hakkede mandler
250 gram mørk farin
saften og den hakkede skal af ½ appelsin og ½ citron
12 gram blandede krydderier m. rigeligt kanel
3 æg
1,5 dl cognac eller rom
2 dl stout ( engelsk øl )
 

* Tilberedning

Ingredienserne blandes sammen i en terrin 

Såvidt muligt bør frugten forud være gennemtrukket af den flydende tilsætning.
Det hele sammenblandes godt og kommes i hvide fajance skåle, uden fod og med fremstående kant. Massen trykkes sammen og dækkes med en serviet, indsmurt med smør og drysset med hvedemel, som forneden bindes sammen i en knude. Buddingen koges ved damp eller i kogende vand i 5 a 6 timer. Når buddingen skal serveres, overhældes den med varm cognac eller rom.
Serveres med Sabayon med rom eller smør med cognac.
 
Escoffier tilføjer: Hvis man ikke er i besiddelse af specielle buddingeskåle, kan sammenblandingen kommes i stofservietter, der på midten er indsmurte med smør og drysset med hvedemel. Disse sammenbindes og kommes i det kogende vand.
 
Over hundrede år efter laver den engelske kult kogebogsforfatter Nigella Lawson næsten den samme pudding, og ser man bort fra portionernes størrelse er indholdet næsten det samme, der er lidt variation i frugten, Escoffier bruger mandler, Nigella kastanjer, hun bruger måske lidt mere brun farin, lidt mindre fedtstof (50 g) ikke så meget hvedemel og rasp/brødkrumme. Men fremstillingsmåden er den samme. Som tilbehør anbefaler hun cognacsmør (blødt smør pisket med flormelis og smagt til med cognac) akkurat som Escoffier. 


Når pudddingen er kogt, pakkes den ind og opbevares køligt til jul (mindst 1 mdr.) De gamle søkokke fortæller at Christmas puddings blev kogt hjemme i England og derefter sendt til Indien med skib, de var færdig lagrede når skibet nåede ud til Indien. Inden servering koges puddingen igen i 3½ time, den overhældes med varm spiritus, cognac eller rom, antændes og serveres.

 

Se også:  Christmas Pudding info



Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.031 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her