Kan serveres til: 400 g stegt kød fx flanksteak hakkebøffer, lammekoteletter eller skinkeculotte - og dertil 240 g groft brød. 
2 dl grønne linser fra Puy (ca. 150 g) 
1 liter vand 
1 tsk groft salt 
50 g smør 
3 porrer i tynde skrå ringe (ca. 200 g) 
1 gul peberfrugt i korte strimler (ca. 125 g) 
1 rød peberfrugt i korte strimler (ca. 125 g) 
½ dl japansk soya 
½ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
100 g pastaost 
Skyl linserne godt i flere hold koldt vand. 
Lad dem dryppe af i en sigte. 
Bring frisk vand, salt og linser i kog i en gryde. 
Kog linserne ved svag varme og under låg ca. 15 min. eller til de er møre. Hæld linserne til afdrypning i en sigte. 
Smelt smørret i en stegegryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits porrer og peberfrugter i ca. 2 min. 
Vend de kogte linser i og svits i ca. 1 min. 
Tag gryden af varmen og tilsæt soyasauce, salt og peber. Smag til. 
Ved serveringen: 
Anret den lune salat på portionstallerkener. 
Kom lidt sky over salaten, drys med ost og server straks. 
Server evt. resten af skyen i en skål ved siden af. 
Tips: Den lune salat med grønne linser egner sig glimrende som vegetarret til 3 personer.