Logo

Blåbærflødeskum cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Disse cupcakes har på grund af blåbærrene en utrolig flot farve.  Cupcakes'ne er lette at lave og passer til flere lejligheder. Prøv den som dessert, til fødselsdagfesten eller til brunch.

Fidusen er her at optø blåbærrene, til de bliver helt bløde, så de kan farve dejen blå.

 

18 cupcakes alm. eller 8 stk. jumbo:

375 g hvedemel

3 tsk bagepulver

125 g smør ved stuetemperatur

200 g sukker

2 æg

2 ½ dl sødmælk eller fløde 13 %

135 g blåbær (hvis frosne bær, så tø dem op først)

+ 90 g frosne eller friske blåbær

1 spsk vand

 

Blåbærflødeskum:

2 ½ dl piskefløde

50 g sukker

45 g knuste blåbær (se opskriften)

tørrede blåbær til pynt (kan udelades)

*

 

A. Varm ovnen op til 180°C.

Bland mel og bagepulver, og stil det til side.

 

B. Rør smør og sukker sammen i køkkenmaskinens store skål, til det er lyst og luftigt.

Tilsæt æggene et ad gangen, og rør godt efter hvert af dem.

Tilsæt skiftevis de tørre ingredienser og mælk eller fløde.

 

C. Mos 135 g blåbær med en gaffel og 1 spsk vand.

Tag 45 g fra til flødeskummet, og kom resten i dejen.

Bland grundigt, til dejen er blå.

Vend de 90 g hele blåbær i med let hånd.

 

D. Fyld papirformene ca. ⅔ op med dej, og bag dem i 20-25 minutter, eller til en tandstikker stukket ind i midten, kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen, og stil dem til afkøling.

 

Blåbærflødeskum:

Pisk piskefløden med en elpisker, til den begynder at danne bløde toppe.

Tilsæt sukkeret lidt efter lidt under konstant piskning.

Tilsæt de knuste blåbær, og pisk, til flødeskummet er stift.

Pynt kagerne med flødeskummet, og drys evt. med tørrede blåbær.

Disse kager skal pyntes lige før servering.

 

Tips: Da de har en utrolig flot farve, kan du udelade flødeskummet og blot drysse dem med lidt flormelis.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.264 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her