Logo

Chokoladeboller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dej :
50 g gær
1 ½ dl mælk
1 æg
300 g hvedemel (5 dl)
2 spsk sukker
½ tsk kardemomme
175 g smør (til indrulning)

Fyld :
3 dl mælk
1 dl fløde
3 æggeblommer
3 spsk sukker
1 spsk Maizenamel
1 stang vanilje

Pensling :
1 sammenpisket æg

Glasur :
100 g flormelis (ca. 2 dl )
1 ½ spsk kakaopulver
2 spsk vand

Dej :
Rør gæren ud i den let lunede mælk. Tilsæt ægget og pisk det ud. Tilsæt sukker, kardemomme og hvedemel. Hold lidt af melet tilbage og tilsæt det kun, hvis dejen er for klæbrig. Ælt dejen godt sammen og lad den hvile i køleskab i ca. 20 minutter.
Rul dejen ud på et bord - hvor der er drysset lidt hvedemel - til dejen har form som en firkant på 30x60 cm. Skær det kolde smør i tynde skiver (brug fx en ostehøvl). Læg smørret på halvdelen af dejen og fold den anden halvdel over.
Rul igen dejen ud til samme størrelse. Fold dejen i 3 lag og rul ud til dejen har en størrelse på 40x50 cm. Fold igen i 3 lag. Læg dejen i køleskab i 20 minutter. Hvis dejen bliver for varm begynder smørret at løbe. Gentag udrulning og sammenfoldning 2 gange. Læg igen dejen i køleskab 20 minutter.

Cremefyld :
Hæld mælk og fløde i en gryde og varm langsomt op. Pisk æggeblommer sammen med sukker og Maizenamel i en skål.
Hæld æggemassen i mælken, når den er godt varm, men ikke kogende, og pisk kraftigt. Pisk indtil cremen begynder at tykne, den må ikke koge, så skiller den. Tag den fra varmen. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør dem i cremen. Afkøl cremen hurtigt i vandbad.

Boller :
Rul dejen ud til en firkant på ca. 40x50 cm og skær den i 12 firkanter på 12x12 cm. Smør en bageplade let og drys den med hvedemel, eller dæk den med bagepapir.
Læg en spiseskefuld kold creme på hver dejfirkant. Fold de fire hjørner ind over fyldet og klem kanterne sammen. Læg bollerne med sammenføjningen nedad på bagepladen.
Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter tildækket. Pensl dem med sammenpisket æg. Bag dem ved 250ºC i ca. 10 minutter.
Lad bollerne køle af på en bagerist.

Chokoladeglasur :
Bland flormelis og kakaopulver i en skål, tilsæt lidt vand ad gangen, til glasuren har en god tyk konsistens.
Dyp en smørerkniv i varmt vand og smør et lag glasur på de kolde boller. Det skal gå hurtigt ellers stivner glasuren og bliver ubrugelig.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.613 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her