2 dl  violhoveder 
1 æggehvide 
2 spsk  flormelis eller stødt melis 
 
Æggehviden piskes godt luftigt med en gaffel og sukkeret strøs på et 
stykke pergamentpapir. 
Hvert blomsterhoved dyppes først i den luftige æggehvide, der fungerer 
som lim. 
Derefter lægges blomsten i sukkeret og man ryster sukkeret over blomsten 
med pergamentpapiret. 
Når alle hoveder er kandiseret, lægges de på et oliesmurt pergamentpapir 
og stilles til tørring et lunt sted - gerne i nærheden af bageovnen... 
Temperaturen må aldrig overstige 50ºC, fordi blomsternes duftstoffer 
ellers vil fordampe. 
De færdigtørrede violer kan gemmes på kagedåser på det olierede 
pergamentpapir i lag.