Logo

Jordbærtærte à la Luwina

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørdej:
5 dl hvedemel
1 dl sukker
125 g smør el. margarine
1-2 æg
 
Fyld:
1 plade kogechokolade
1 dåse ribsgele
1 bakke jordbær
1 pose kagecreme
¼ piskefløde
 
Kom melet i en skål, hak smørret ud i melet og smuldr det sammen med fingrene.
Pisk ægget sammen med en gaffel.
Kom sukker og sammenpisket æg i melet. ælt det med fingrene til dejen bliver blød, glat og lind.
Lad dejen hvile i køleskabet i 30-60 minutter.
Tag dejen ud og ælt den igennem kort.
Tag ⅔ dele af dejen og rul den ud til en rund plade ca 2-4 mm tyk, og kom dejen i en smurt tærteform.
Brug den sidste ⅓ af dejen til at lave kant.
Forvarm ovnen til 200°C (varmluftsovn 180°C).
Prik huller i tærtebunden med en gaffel og bag tærtebunden i ovnen i 10 minutter, indtil den bliver gylden.
Lad bunden køle af.
Smelt kogechokoladen og smør et godt lag i den afkølede tærtebund.
Sørg for at få chokoladen over hele bunden og kanten og lad chokoladen størkne.
Mens chokoladen størkner tilberedes kagecremen som anvist på pakken.
Et godt tip er at erstatte ¼ l mælk med ¼ l piskefløde, for en mere lækker og luftig creme.
Skyl jordbærrene og skær dem ud i halve. læg dem på et stykke køkkenrulle, så de kan tørre.
Når chokoladen er størknet, skal kagecremen kommes i.
Jordbærene kommes oven på kagecremen.
Tilsidst, kronen på værket, kom ribsgeleglasset, uden låg, i en gryde med lidt vand.
Lad vandet småkoge, indtil geleen er smeltet.
Hæld geleen over jordbærrene så det dækker.
Lad tærten køle af i køleskabet indtil geleen er stivnet igen, og server.
 

Tips: Man kan komme chokolade og kagecreme i efter smag. nogen kan lide meget, andre kan lide lidt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.597 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her