![Kartoffelscones med rosiner Scones smager dejligt lune fra ovnen. Mange kender dem nok fra high tea, hvor de ofte serveres med smør eller chokolade. Her laves de med kartoffel, men skal stadig serveres lune med smør.](/images/articles/s2/2015/4/23/kartoffelscones-med-rosiner.jpg)
(8 stk)
250 g skrællede, melede kartofler i terninger,
125 g hvedemel,
2 tsk bagepulver,
½ dl sukker,
lidt revet muskatnød,
50 g rosiner,
1 sammenpisket æg,
1-2 spsk olie.
Kog kartoflerne møre i usaltet vand, damp dem og mos dem.
Lad mosen køle lidt af og sigt derpå hvedemel og bagepulver i.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele til en glat dej.
Form otte boller, læg dem på en plade med bagepapir og bag dem ved 200º i ca. 15 min.
Server bollerne lune og nybagte med koldt smør.