
 
Lækker opskrift på grillet svinemørbrad med en suveræn
barbecuemarinade, som karamelliserer og smager fantastisk efter en tur på
grillen.
Til 4-5 personer Tilberedningstid: ca. 20 minutter 
 
#
1 stor eller 2 små svinemørbrad 
4 spsk olie 
2 spsk citronsaft 
1 spsk Dijon sennep 
1 tsk barbecue krydderi 
rosmarinkviste
flagesalt
*
1. Puds mørbraden af og dup den tør i køkkenrulle. 
 
2. Pisk olie, citronsaft og sennep sammen. 
Smag til med barbecue krydderi. 
Mørbraden(erne) pensles på alle sider med krydderolien. 
Drys med rosmarinkviste.
 
3. Grill dem 12-18 min. på den varme rist. 
De må endelig ikke få for meget; de skal være rosa inden i. 
 
4. Drys med flagesalt og lad kødet trække 5 min., før det
skæres i skiver på skrå. 
 
Bønnepuré (se opskrift) smager godt til sammen med
hvidløgsbrød.