Logo

Blæksprutte i champagne, hvidløgsristet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvis du vil lave noget helt specielt til din udkårende, eller gæster så prøv denne opskrift på hvidløgsristede calamari i champagne. Utrolig lækkert som forret. Server gerne med en god Porter.



Blækspruttekroppe (10-armede calamari)

3-4 fed hvidløg

2 skalotteløg

rosmarin

champagne

piskefløde

smør

lakserogn

*



Spræt et par blækspruttekroppe op. (De ligner hvide nissehuer, og bruges til at skære i ringe til friturestegning. Det er de 10-armede calamari der skal bruges, og de fås frosne i supermarkeder og fiskehandlere).
Bred sprutten ud og rids den på kryds og tværs med en skarp kniv, - uden at skære igennem! Skær derpå sprutten ud i firkanter og steg dem i hed olivenolie sammen med 3-4 fed finthakket hvidløg og et drys peber. De krøller nu sammen og får et flot mønster, som er med til at mørne i en fart. Efter et par minutter, tages sprutterne af panden. Læg dem til side.

Steg derpå et par hakkede skalotteløg sammen med fint strimlet porre og gulerod. Kom en stor kvist rosmarin i panden. Hæld et stort sjask champagne i, og lad det koge ind. Tilsæt piskefløde og smag til med salt og peber. Hæld blæksprutterne tilbage i panden. Tag den af ilden og tilsæt et par klumper koldt smør til jævning. Hæld lidt mere champagne på og server saucen på varme tallerkener. Heri lægges blæksprutterne som garneres med de strimlede grønsager fra saucen. Hver tallerken pyntes med lakserogn.
Hertil drikkes en god Porter.
--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.969 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her