Logo

Kammuslinger og spegeskinke med balsamicoeddike

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brug direkte grillning ved middelhøj temperatur

Forberedelse: Ca. 30 min. samt 20 min. til marinering Grilltid: 4-5 min.

4 forretter eller en knaldgod middag til 1 person

 

2 papirtynde skiver parmaskinke eller anden spegeskinke

8 store kammuslinger (kun den hvide muskel)

extra virgin olivenolie

1 citron, halveret

nogle salatblade

havsalt og friskkværnet sort peber

balsamicoeddike (den bedste du har råd til)

 

Skær spegeskinkeskiverne på langs i ca. 3 cm brede strimler og snit dem i passende længder så de kan nå rundt om kammuslingerne.

Pak hver kammusling ind og træk dem (gennem spegeskinken) to og to på grillspid.

Læg de fire spid på en tallerken.

Hæld lidt olivenolie og presset citronsaft over og lad det stå i 20 minutter.

Dyp lidt køkkenrulle i olie og gnid det på grillristen.

Grill kammuslingerne i ca. 2 minutter på hver side.

Kammuslingerne skal være tilpas faste, men ikke hårde når du presser på dem med fingeren.

Læg kammuslingespiddene på salatbladene og drys en lille smule havsalt og peber på.

Server med nogle dråber god balsamicoeddike til.

 

Tips: Vær forsigtig med saltmængden. Du vil finde varierende saltindhold i forskellige typer spegeskinke.

Gode kammuslinger er smagsmæssigt på højde med hummer og jomfruhummer. Kammuslinger fra grillen, omgivet af en papirtynd skive spegeskinke, er ufattelig godt.

I denne opskrift bliver kammuslingerne lynmarineret og grillet hurtigt.

Prøv at få fat i så store kammuslinger som muligt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.485 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her