
 
De sprøde
fiskefileter har fået et twist med grøn remoulade rørt af mayonnaise og grøn
tomatrelish. 
Alt efter appetit,
så kan du servere de sprødstegte fiskefileter med kartofler i stedet for
rugbrød se TIPS. 
4 personer. Arbejdstid:
45 min. Koge/stegetid: 20 min. 
 
#
4-8 rødspættefileter
(500 g) 
50 g durummel 
1 spsk olie 
15 g smør 
4 skiver rugbrød 
salt og peber 
1 citron
 
Grøn remoulade: 
100 g mayonnaise 
100 grøn tomatrelish
(se TIPS) 
3 spsk saltede
kapers 
3 spsk hakket
persille 
salt og peber 
*
 
Rør mayonnaise godt
sammen med relish, skyllede, grofthakkede kapers og persille. 
Smag til med salt og
peber. 
Krydr fiskefileterne
med salt og peber, og vend dem i durummel. 
Steg dem på en varm
pande med olie og smør, til de er gyldne og sprøde ca. 4 min. på hver side. 
Server på rugbrød
med grøn remoulade. 
 
TIPS: Grøn
tomatrelish kan også købes færdig i udvalgte delikatessebutikker. Erstat evt
med piccalilly eller hakket pickles.
 
Du kan også servere
fisk og remoulade med ovnfritter i stedet for rugbrød. 
Skræl 1 kg store
kartofler, og skær dem i 1 cm tykke stave. 
Vend dem med 1 spsk olie,
salt og peber på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 30 min. ved 160 °C. 
Skru op til 250 °C,
og bag dem gyldne og sprøde i ca. 15 min. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin