
 
Sprødstegt flæsk og stuvet spidskål dansk mad, når det er
bedst! Udvid evt. stuvningen med flere slags sommerkål fx blomkål og broccoli i
buketter. 
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 20 min. Ikke fryse-egnet.
2 personer. Er du alene så halver portionen. 
 
#
300 g svinebryst (stegestykke i ½ cm tykke skiver) 
1 spidskål 
15 g smør 
2 spsk hvedemel 
1 bdt persille (hakket) 
salt og peber 
 
Tilbehør: kogte kartofler 
*
Start med kålen: Skær kålhovedet ud i grove stykker og kog
dem møre i letsaltet vand i 8-10 min. 
Smelt smør i en gryde, rør melet i og spæd op med ca. 3 dl
kålvand. 
Kog saucen igennem i min. 10 min og smag til med salt og
peber. 
 
Lad kålen dryppe godt af og vend den i saucen sammen med
hakket persille. 
Dup flæskeskiverne tørre med køkkenrulle og krydr dem med
salt og peber. 
Brun skiverne på en varm pande 1 min. på hver side. 
Skru ned til middel varme og vend skiverne jævnligt, til de
er gyldne og sprøde. 
Dryp dem af på køkkenrulle og server med spidskål og kogte
kartofler.