Her er mad fra grillen med vidunderlige friske grønsager. Desserten er en salat med jordbær og ost, der både er sød og salt
Grillede koteletter,
spidskal og ærtesauce
4 personer. Arbejdstid: 20 min. (optænding af grillen) Grill-/kogetid:
10-15 min.
#
4 tykke koteletter eller evt. 8 fadkoteletter
olie til kød og grillrist
salt og friskkværnet peber
Ærtesauce:
200 g friskbælgede eller frosne ærter
2-3 blade frisk mynte
½ dl olie
1 spsk citronsaft eller hvidvinseddike
1 spidskål
Tilbehør:
nye kartofler
1-2 dl friskbælgede ærter
lidt frisk mynte
*
Tænd grillen mindst ½ time før brug.
Overfladen på grillkullene skal være grå, og alle flammerne
væk, før man kan grille.
Pensl koteletter og grillrist med olie.
Brun kødet ved høj varme.
Krydr med salt og peber.
Lad kødet stege videre ved lavere temperatur i 4-5 min. på
hver side, til det er rosa eller lige netop gennemstegt.
Blend ærter og mynteblade med olie og citronsaft, og smag
til med salt og peber.
Kog stykker af spidskål i letsaltet vand i 4-5 min., og dryp
godt af.
Server koteletterne med spidskål, ærtesauce og kogte
kartofler, og pynt med ærter og mynte.
Grøn salat med
jordbær, ost og basilikum
4 personer. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 2 min.
#
1 grønt salathoved
200 g solmodne jordbær
200 g frisk salatost eller gedeost
2-3 håndfulde friske basilikumblade
50 g pinjekerner
Dressing:
2 spsk ekstra jomfruolie
1 tsk dijonsennep
1 spsk vineddike
salt og peber
Tilbehør: evt. brød
*
Snit salaten, og skær rensede jordbær i mindre stykker.
Rør en dressing af olie, sennep og eddike, og krydr med salt
og peber.
Bland med salat og jordbær, og fordel i 4 skåle.
Skær osten i mindre stykker, og drys dem over salaterne
sammen med basilikumblade.
Rist pinjekernerne på en tør varm pande i få min, til de er
gyldne.
Drys pinjekernerne over salaterne, og server med brød.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin