Logo

Ølstegt svineskank og vingelé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Ølstegt svineskank og vingelé

 

Svineskankene får sprød svær og en lækker stegesky, som blandes med kogte linser. Desserten er en klassiker: Hvidvinsgelé med frisk frugt og vaniljesauce.

 

Ølstegt svineskank og rødbeder med solbær

Arbejdstid: 45 min. Stege/kogetid: ca. 3 timer Kødet er fryseegnet. 4 personer

 

#

Svineskank:

2 svineskanke

6-8 laurbærblade

2 løg

½ liter mørk øl

4 dl grønne linser (fra Puy)

1 bundt bredbladet persille

 

Rødbeder:

500 g rødbeder

2 spsk smør

2 tsk sukker

150 g frosne solbær

1-2 spsk solbæreddike eller balsamico

*

 

Rids sværen på skanken som på en flæskesteg eller ribbensteg: helt ud til kanten og uden at snitte i kødet.

Drys med salt mellem hver svær.

 

Læg laurbærblade og hakkede løg i bunden af en bradepande, og sæt skankene oven på.

Hæld øl i bunden af fadet, sæt det i ovnen og tænd på 175 °C.

Steg skankene i ca. 3 timer, til kødet slipper benene.

Vend skankene nogle gange under stegningen.

Tag skankene op og sluk for ovnen.

 

Kog linserne i rigeligt vand i ca. 20 min.

Lad dem dryppe af i en sigte, og kom dem i bradepanden med stegeskyen.

Varm igennem i 5-10 min. ved eftervarmen i ovnen.

Smag til med salt, peber og hakket persille.

 

RØDBEDER: Kog rødbederne møre i ca. 30 min., afhængigt af størrelse.

Stik med en skarp kniv og mærk efter.

Hæld kogevandet fra, hæld koldt vand på rødbederne og smut skallen af.

Skær rødbederne i grove stykker.

Varm smør og sukker i en gryde, til det er gyldent.

Tilsæt solbær og rødbederne.

Varm igennem og smag til med eddike, salt og peber.

Skær stykker af skankene med svær, og server dem med stegesky med linser og rødbeder med solbær.

 

Ølstegt svineskank og vingelé

Frugter i hvidvinsgelé og cremesauce

Arbejdstid: 45 min. Kogetid: 5 min. Køletid: ca. 2 timer. 4 personer

 

#

½ liter hvidvin (fx Sauvignon blanc eller Riesling)

2-3 spsk sukker (afhængig af vinens sødme)

5 blade husblas

 

Frugter:

150 g grønne og blå vindruer

2 appelsiner

 

Vaniljesauce:

2½ dl sødmælk

1 stang vanilje

50 g sukker

6 æggeblommer

2 tsk majsstivelse

*

 

HVIDVINSGELÉ

Kog vin og sukker i en gryde, til sukkeret er opløst.

Sæt husblas i blød i koldt vand i ca. 5 min.

Tag den op af vandet og knug vandet ud.

Smelt husblassen i den varme vinlage, og lad den køle lidt af.

 

Hæld blandingen i 4 portionsforme, og sæt dem i køleskabet til geléen er let stivnet.

 

Skyl druerne, skær dem i halve, og udsten dem.

Skær skrællen og den hvide hinde af appelsinerne, og skær frugtkødet i mindre stykker.

Fordel vindruer og appelsinstykker i den let stivnede gelé, og stil dem tilbage i køleskabet i et par timer.

 

VANILJESAUCE: Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

Kog dem sammen med den tomme stang, mælk og sukker i en gryde.

Pisk æggeblommerne sammen med majsstivelse og lidt af den kogende mælk.

Hæld æggeblandingen i gryden med mælken, og varm det igennem under piskning, til saucen er tyknet.

Saucen må ikke koge, så vil den skille!

Si saucen over i en skål, der står i et koldt vandbad.

Server vingeléen med den kolde vaniljesauce.

 


 

Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 271 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Hamburgerryg med mosDenne herlige kartoffelmos er krydret med ost og hvidløg. Prøv mosen sammen med et stykke...
• Ananasgryde med skinkeEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og...
• Gryderet med svinekødEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og...
• FigenmousseEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og...
Afstemning
Hvad spiser ud til morgenmad?





Afstemning
Hvad spiser du til frokost?




Afstemning
Hvilken ret spiser du mest til aftensmad?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken dessert foretrækker du?



Fortæl dine venner om os