1 hare
6-8 tynde skiver letrøget spæk
50 g  smør
¼ l. kogende bouillon
75 g  smør
75 g  hvedemel
½ l. mælk
 lidt salt samt hvid peber
 ribsgelé
2-3 spsk  flødeskum
Den omhyggeligt istandgjorte hare ombindes med spækskiverne. Lægges i en smurt bradepande og dækkes med små smørklumper. Brunes ved god varme (225ºC). 
Når haren er fint brun, hældes den kogende bouillon ved, blusset dæmpes, og dyret steger Ca. ½ time, hvor det af og til dryppes.
Imens tilberedes en tyk jævning.  
Smørret smeltes, afbages med melet og spædes med mælken, der skal være kogende. 
Småkoger 8-10 minutter, krydres med salt samt et let drys hvid peber og tilsættes i å 2 spsk   ribsgelé.
Haren tages ud af ovnen, jævningen hældes over, hvorefter den steger videre i endnu ½ times tid.
Nu skal skyen sies fra, direkte i saucegryden. 
Fortyndes eventuelt med mere bouillon, mens der røres livligt i gryden. Smages sluttelig til. 
Spises med smørbrunede kartofler samt æblebåde , der ristes i lidt smør.