 
 
Kartoffelsoufflé 
500 g melede kartofler 
1½ spsk smør eller margarine 
1,5 dl piskefløde 
salt og peber 
½ tsk reven muskatnød 
4 spsk reven dansk Emmentaler 
3 æg 
rasp 
Tilbehør: Vintersalat 
*
Skræl kartoflerne, skyl dem og kog dem godt møre i usaltet vand. 
Lad dem gå gennem kartoffelpressen eller mos dem fint. 
Tilsæt 1½ spsk smør eller margarine samt fløde og smag til med salt, peber og muskat. 
Vend den revne ost i og tilsæt de sammenpiskede æggeblommer. 
Bland det godt og vend de meget stivpiskede hvider i. 
Fordel straks massen i 4 velsmurte, raspdryssede ildfaste portionsskåle med lodrette sider. 
Stil dem hurtigt ind i en 225°C varm ovn og bag dem i ca. 25 minutter. 
Undgå at åbne ovndøren i de første 15 minutter af bagetiden. 
Server retten straks med: 

Vintersalat 
½ kinakål 
1 lille blomkål 
1 lille glas oliven med paprikafyld 
1 grøn peberfrugt 
3 stilke blegselleri. 
Marinade af: 
1 spsk fransk sennep 
3 spsk (oliven)olie 
2 spsk hakkede krydderurter - eventuelt frosne 
*
Snit kinakålen fint og bland den med bitte små blomkålsbuketter, halverede oliven, udstrimlet peberfrugt og finskåren blegselleri. 
Rør den franske sennep op med olie - lidt efter lidt - og tilsæt 1-1½ spsk vand. 
Hæld marinaden over salaten, vend det godt og drys med hakkede krydderurter. 
Lad salaten trække ½ time inden serveringen.