Logo

Kreolsk gryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kreolsk gryde

 

Denne farvestrålende ret med sit indhold af mørbrad, rejer, pølse og peberfrugt er et velkomponeret måltid. Krydret.

• Svinekød indeholder mere B1-vitamin end andet kød • Rejer er fedtfattige og proteinrige.

Forberedelse 15 min. Tilberedning 35 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Kreolsk gryde:

120 g mørbrad

1 løg

2 fed hvidløg

1 spsk olie

2 tsk paprika

1 lille gul peberfrugt

1 lille grøn peberfrugt

120 g parboiled ris

75 g chorizo-pølse

1 dåse knuste tomater (225 g)

3 dl grønsags bouillon

et par dråber tabasco

75 g pillede rejer

¼ tsk salt

1 knivspids peber

hakket persille til garnering

 

* Fremgangsmåde:

Pil og hak løget. Pil hvidløgene.

Opvarm olien i en teflongryde.

Tilsæt løget og pres hvidløgene i.

Steg 4 min. eller til løgene er møre.

Skær kødet i tern, 2x2 cm.

Læg det i gryden og drys paprika på.

Steg 3 min. under omrøring.

 

2 Udkern, skyl og striml peberfrugterne og læg strimlerne i gryden.

Lad peberfrugten koge til den er mør, ca. 4 min.

 

3 Skyl risene. Skær pølsen i skiver.

Kom ris, pølse, tomater, bouillon og et par stænk tabasco i gryden.

Bring det i kog, læg låg på og lad det simre under regelmæssig omrøring til kødet er gennemstegt og væsken er kogt ind, ca. 20 min.

 

4 Optø rejerne, hvis de er frosne og læg dem i gryden.

Smag til med salt og peber.

Lad rejerne blive gennemvarme, ca. 2 min.

Drys med hakket persille og server straks.

 

Tips & råd

 

Kreolsk gryde

Gør peberfrugten i stand ved først at halvere den.

Fjern kerner og mellemvægge.

Skyl godt og skær den så i tern eller strimler.

 

Kreolsk gryde

Chorizo er en spansk pølse lavet på svinekød og paprika.

Den findes i velassorterede slagterbutikker og supermarkeder.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 291 = kJ 1216

Kulhydrat 31 g Protein 15 g Fedt 12 g (37%) Fibre 2 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.467 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her