Logo

Kylling med nye urter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling med nye urter

En hurtig 'alt i en' forårs- og sommerret. Hvis småkød af kylling er svært at skaffe, er det nemt selv at udbene lår og overlår af en god kylling.

 

½ kg kyllingesmåkød med skind, fx lår og overlår

2 tsk karry

1 spsk olivenolie

750 g små nye kartofler i kvarte

Saft og skal af ½ usprøjtet citron

1 spsk honning

2 dl øl, pilsner eller hvedeøl

10 små nye gulerødder (300 g)

1 spidskål i grove stykker

1 dl snittet løvstikke eller bredbladet persille

Salt og peber

Tilbehør: Groft brød


Drys kødet med karry og brun det i olivenolie i en stor gryde.
Tag kødet op og steg kartoflerne 5 min.

Vend kylling i igen, drys med salt og peber, tilsæt saft og skal af citron og honning.

Varm retten igennem og tilsæt øl.
Lad retten simre 10 min. for jævn varme, vend gulerødderne i og læg kål og krydderurter ovenpå retten.

Læg låg på og lad retten simre endnu 10 min.

Vend retten ud på et stort fad og servér med groft brød.


Grønsager pr. person: ca. 225 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.739 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her