Logo

Mørbradgryde med æbler og bacon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørbradgryde med æbler og bacon

 

Denne mørbradgryde ligner måske ikke den, du kender. Retten har nemlig fået syrligt selskab af friske æbler, men indeholder stadig bacon, løg og svampe.

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 25 min.

 

#

Mørbradgryde:

1 svinemørbrad

15 g smør eller 1 spsk olie

100 g bacon

2 løg

250 g champignon

2 røde æbler

2½ dl madlavningsfløde 8%

2 fed hvidløg

3-4 spsk hakket persille

 

Tilbehør:

½ savojkål

kogte ris eller perlebyg, rug eller spelt (beregn 1 dl rå ris/perler pr. person)

*

 

FJERN evt. sener og hinder fra mørbraden og skær den i 2 cm tykke skiver.

 

VARM smør eller olie på en pande, og brun kødet ved høj varme på begge sider.

Læg kødet på en tallerken.

 

SKÆR bacon i terninger, og hak løgene.

Steg dem gyldnebrune på panden.

 

SKÆR champignonerne i kvarte, og steg dem sammen med bacon og løg, til svampene er brune.

 

SKÆR æblerne i skiver, og bland dem med bacon, løg, svampe og kød på panden.

Tilsæt fløde og evt. presset hvidløg, og kog forsigtigt op.

Lad retten simre i 5 min., og smag til med salt og peber.

Spæd evt. saucen med vand, hvis den er blevet for tyk.

 

Tilbehør: Skær kålen i strimler, kom dem i en gryde med 1 dl vand, og krydr med salt.

Damp kålen i ca. 5 min., til den er mør med lidt bid.

 

LAD kålen dryppe af, og anret den på bunden af et fad.

Anret mørbradgryden ovenpå, og drys med hakket persille.

Server med kogte ris eller perler.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.562 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her