
1 stor selleri 
olie 
2 dl tør hvidvin 
1 løg 
1 ds flåede tomater 
2 syrlige æbler 
¼ tsk tørret timian 
¼ tsk rosenpaprika 
salt 
400 g grov medister eller anden god pølse 
Tilbehør: groft brød, smør 
*
Skær sellerien i skiver, skræl dem og del dem i terninger. 
Lad disse snurre lidt i olie og tilsæt hvidvin og hakket løg. 
Lad det småkoge i 10 minutter. 
Tilsæt tomater, skrællede ituskårne æbler samt timian og rosenpaprika og salt. 
Lad det snurre videre i 10-12 minutter. 
Læg imens pølsen i kogende vand, tag den op og skær den i småstykker. 
Kom dem i sellerigryden og varm det hele godt igennem. 
Server groft brød til.