Logo

Porrer i karrysauce med pilaf-ris

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Porrer i karrysauce med pilaf-ris

Porrer i karrysauce

8 store porrer

salt

1 bouillonterning

2 spsk smør eller margarine

2 tsk karry

1 spsk finhakket løg

1¼ spsk hvedemel

1 tomat, groft hakket

Tilbehør: Pilaf-ris - se nedenfor

*

Rens porrerne og skær det meste af toppene bort.

Skær disse lidt itu og kog dem af i letsaltet vand.

Si kogevandet over i en anden gryde og tilsæt bouillonterningen.

Kog porrerne akkurat møre heri - det tager 12-15 minutter.

Smelt 1 spsk smør eller margarine og tilsæt karry og finhakket løg.

Rør nogle minutter og drys hvedemelet i.

Bag det sammen og spæd med så meget kogevand fra porrerne, at der dannes en tynd sauce.

Rør en hakket tomat og 1 spsk fedtstof i og hæld saucen over de kogte porrer i opvarmet fad.

Server pilaf-ris til.

Madopskrift billede

Pilaf-ris

3 spsk smør eller margarine eller 4 spsk olie

2 løg

3 dl langkornede ris

½ l suppe eller 2 bouillonterninger

salt

*

Smelt fedtstoffet eller varm olien op i tykbundet gryde.

Tilsæt de hakkede løg og lad dem snurre lidt uden at tage farve.

Tilsæt risen og lad den blive let gylden, men ikke mere!

Spæd med den kogende suppe eller ½ l kogende vand, tilsat bouillonterninger.

Dæmp varmen og læg tætsluttende låg over.

Lad det snurre sagte i 18 minutter - løft ikke låget i denne tid.

Tilsæt eventuelt lidt koldt smør og rør risen løs med en gaffel.

Smag om nødvendigt til med salt. 

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.110 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye Kostråd?