Logo

Rejer med karrydressing

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rejer med karrydressing

 

Rejer smager vidunderligt sammen med nudler og karry. En spændende smagskombination, og så er retten meget enkel at tilberede • Anvend karry sammen med æble. Æblet fremhæver både farve og smag i karryen.

Forberedelse 15 min. Tilberedning 5min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Rejer med karrydressing:

500 g tørrede ægnudler

400 g pillede rejer

1 løg

1 lille porre

2 røde peberfrugter

1 chilifrugt

1 spsk olie

1 spsk østerssauce

1 spsk chilisauce, stærk asiatisk

salt

KARRYDRESSING:

1 dl mager mayonnaise

2 dl cremefraiche

2 spsk æblemos

1 spsk karry

 

* Fremgangsmåde:

1 Kog nudlerne i saltet vand, ca. 2 min.

Lad dem løbe af og spul dem med koldt vand. Stil til side.

 

2 Bland mayonnaise og cremefraiche.

Bland æblemos og karry godt og rør det i mayonnaiseblandingen.

Rør det godt sammen.

 

3 Pil og hak løget.

Skyl porren og skær den i strimler.

Rens peberfrugter og chili og skær dem i strimler.

Varm olien op ved stærk varme.

Steg grønsagerne ca. 2 min.

 

4 Tilsæt rejer, østerssauce og chilisauce og steg yderligere 2 min.

Læg nudlerne i og varm det hele igennem ved god varme.

Smag til med salt og server sammen med karrydressingen.

 

Tips & råd

 

Lav din egen æblemos: Skræl æblerne og skær dem i tern.

Kog dem forsigtigt med lidt sukker og vand.

Mos stykkerne efterhånden som de bliver møre.

Lad gerne et par større stykker være tilbage.

Du kan også køre de rå æblestykker og sukker til mos i foodprocessoren og så bruge det straks. Rå rørt mos får en stærkere smag og en anden konsistens end kogt mos.

 

VARIATION

Bland karry og æblemos med letmælks-yoghurt for at få et lavere fedtindhold og færre kalorier. Du kan fint erstatte rejerne med andre skaldyr, fx muslinger eller krebsehaler.

 

PR. PORTION: Energi: kcal 696 = kJ 2932

Kulhydrat 89 g Protein 40 g Fedt 20 g (26%) Fibre 4 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 679 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvem skal være statsminister ved et blåt flertal ved næste valg?


Effektiv reklame - klik her