Salaten kan tåle at trække med dressing i lang tid og kan anbefales til mange personer. 
250 g hvedekorn, evt. parboiled spelt 
500 g store grønne snittebønner 
1 bdt  kørvel 
1 bdt  koriander 
1 dl olivenolie 
saften af 1-2 citroner 
1 fed knust hvidløg 
1 tsk stødt koriander 
salt og peber 
Kog hvedekornene efter anvisning på pakken. 
Snit bønnerne meget fint og blancher dem i saltet vand i fire minutter, eller til de er møre. 
Pisk olie sammen med citron, hvidløg, koriander, salt og peber og vend hveden med bønnerne heri. 
Lad det trække en time køligt. 
Lige inden servering hakkes det meste af koriander og kørvel og vendes heri, mens det sidste bruges til at pynte med. 
Serveres som en stor forret, en frokostret eller som del af en buffet. 
Salaten passer rigtig godt til fx røget fisk.