Anderledes hverdagsmad med meget smag som hele familien kan
lide. Der bliver garanteret ingen rester • Anvend fuldkornspasta for at få
ekstra fibre • Server med grønsager.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 25 min. 4 Portioner
# Råvarer til Pappardelle gratin
250 g pappardelle pasta (bred båndpasta)
250 g kogt skinke
3 æg
60 g smør
1 dl reven stærk ost
1 ½ dl cremefraiche
salt, peber
reven muskat
1 bundt purløg
2 fed hvidløg
fedtstof til fadet
* Fremgangsmåde:
1 Bring rigeligt med saltet vand i kog i en stor gryde.
Kog pasta- en efter pakkens anvisninger til den er "al
dente".
Hæld pastaen i et dørslag og skyl den med koldt vand.
Lad pastaen dryppe af og stil den til side.
2 Skær den kogte skinke i strimler.
Del æggene i blommer og hvider.
Rør smørret blødt med et pæreformet piskeris og tilsæt
æggeblommer, ost og cremefraiche.
Pisk godt og bland med salt, peber og reven muskat.
Sæt ovnen på 200 °C.
3 Hak purløget fint og bland halvdelen i cremefraichemassen.
Pil hvidløgene og pres dem i og tilsæt så pasta og skinke.
4 Smør et ovnfast fad med smør og fyld det med pastablandingen.
Pisk æggehviderne til fast skum, med et nip salt og bland
det med resten af purløget.
Fordel æggehviden over pastamassen og stil fadet i ovnen.
Bag i ovnen i 25 min. til gratinen er gylden.
Tips & råd
Kødrester kan erstatte skinken.
Du kan selvfølgelig bruge andre typer pasta, fx spiralpasta
eller spaghetti.
Smør æggehviden ud med bagsiden af en ske til et jævnt lag, så
pastablandingen dækkes helt. Små forhøjninger i æggehviden giver et
appetitvækkende udseende.
PR. PORTION: Energi: Kcal 601 = kJ 2512
Kulhydrat 40 g Protein 32 g Fedt 35 g (52%) Fibre 1 g