Viva España og den spanske paella med krydrede ris, kylling,
rejer og grønsager.
Den danske fløderand er her lavet i portionsglas og er
blødere, end hvis den var lavet i randform og skulle vendes ud på et fad.
Paella med kylling og
rejer
4 personer. Arbejdstid: 30 min. Stege-/kogetid: ca. 45 min.
#
2-3 hele kyllingelår
6 dl vand
2 tsk groft salt
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olie
4 dl løse ris
4 tomater
1 grøn peberfrugt
2 dl hvidvin
0,2 g hel safran (et lille brev)
1 squash
200 g rejer
200 g pillede ærter (fra frost eller ca. 1 kg ærter med
bælg)
friskkværnet peber
1 citron
*
Læg kyllingelårene i en gryde, tilsæt vand og salt, og lad
dem dampe i ca. 40 min., til de er møre.
Si kogelagen og gem den til paellaen.
Fjern skind og ben, og sæt kyllingekødet til side.
Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.
Vask tomaterne og rens peberfrugterne - skær dem i
terninger.
Steg løg og hvidløg klare i olie i en dyb pande.
Tilsæt ris, og lad dem opsuge olien.
Tilsæt tomater og peberfrugt, og steg i et par min.
Tilsæt hvidvin, safran og kogelagen fra kyllingen.
Læg låg på, og lad retten simre i ca. 30 min.
Skær squashen i terninger, og vend dem i risene sammen med
små stykker kyllingekød.
Kog videre, til risene er møre.
Bland rejer og ærter i retten.
Læg låg på, og lad retten trække i ca. 5 min. mere.
Smag til med salt, peber og citronsaft, og server gerne
direkte fra panden.
Portions-fløderand
med frugt
4 personer. Arbejdstid: 15 min. Køletid: ca. 2 timer.
#
1½-2 blade husblas
2½ dl piskefløde
½ stang vanilje
2-3 spsk flormelis
Frugtsalat:
125 g jordbær
½ melon (eller ca. 150 g)
Pynt:
friske usprøjtede spiselige blomster (fx forglemmigej, viol,
syren, hybenrose, hjulkrone)
*
Læg husblasbladene i blød i koldt vand i ca. 5 min.
Tag dem op, og lad lidt vand hænge ved.
Kom dem i en lille skål, og smelt dem over et varmt vandbad.
Pisk fløde og vaniljekorn til blødt skum, og tilsæt
flormelis.
Rør den lunkne husblas i en stråle i flødeskummet, og fordel
cremen i 4 portionsglas.
Sæt dem i køleskabet i ca. 1 time, til fløderanden er
stivnet.
Pynt med stykker af jordbær og melon og evt. blomster.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin