
 
En kage med skønne danske jordbær er perfekt sommermad og
dessert
1 kage à 12 stykker. Arbejdstid: 45 min. Bagetid: ca. 20
min. Trækketid: 2 timer. Bundene er fryseegnede 
 
#
Lagkagebunde: 
4 æg 
175 g sukker 
125 g hvedemel (heraf evt. 50 g kartoffelmel) 
1 tsk bagepulver 
 
Fyld: 
1 kg solmodne jordbær 
50 g sukker 
evt. 2-3 dl jordbærsaft eller -vin 
 
Topping: 
½ liter piskefløde 
½ stang vanilje 
2-3 spsk flormelis 
 
Pynt: mynteblade 
*
 
Pisk æg og sukker med en håndmikser i ca. 10 min, til det er
tykt og skummende. 
Sigt mel og evt. kartoffelmel sammen med bagepulver, og vend
det forsigtigt i æggemassen med en dejskraber. 
Fyld dejen i en smurt springform (24 cm i diameter), og bag
kagen i 30-40 min ved 175 °C. 
Tjek med et træspid, om kagen er gennembagt, og sæt den til
afkøling på en rist.
 
Rens jordbærrene i koldt vand. 
Lad dem dryppe af, og nip dem. 
Gem ca. 10 jordbær til pynt. 
Skær resten af jordbærrene i skiver, drys med sukker, og lad
dem trække saft. 
 
Flæk kagen til 3 bunde. 
Læg den ene bund på et fad, og læg halvdelen af jordbærrene
med saften og evt. ekstra jordbærsaft eller -vin i et lag på bunden. 
Læg en bund ovenpå, og fordel resten af jordbærrene på
bunden. 
Læg en bund ovenpå, og dryp med jordbærsaft eller -vin. 
 
Pisk fløde og vaniljekorn til skum, og smag til med
flormelis. 
Fordel cremen på toppen af kagen, og pynt med halve jordbær
og mynteblade. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin