Bananer dyppet i kokosdej og derefter stegt, så de er bløde indeni og sprøde udenpå. Server med en eksotisk limecreme til at dyppe i. 
olie, til friturestegning 
900 g bananer 
saften fra 1 limefrugt 
limebåde og sukker serveres til 
Dej: 
1 ¾ dl vand 
150 g hvedemel 
115 g kokosmel 
½ tsk salt 
75 g sukker 
1 æg. sammenpisket 
Papayacreme: 
2 papayafrugter. uden kerner. 
skrællet og skåret i kvarte 
saften af 1 limefrugt 
3 dl piskefløde 
50 g flormelis, sigtet 
Lav dejen ved at røre alle ingredienseme godt sammen med en træske i en skål. 
Lad dejen hvile et køligt sted i 20 minutter og hæld den derefter over i en serveringsskål. 
Lav papayacremen ved at blende papayafrugter og limesaft sammen til en pure. 
Pisk fløden næsten stiv. 
Fold papayapure og sukker i. Fordel cremen i portionsskåle og stil dem koldt. 
Varm olien til friturestegningen op til 190º i en fonduegryde (evt. wok eller dyb gryde). 
Hvis du ikke har et kokketermometer kan du teste temperaturen ved at stege en tern daggammelt brød i den varme olie. 
Den skal blive brun på 30-60 sekunder. Stil forsigtigt gryden over en brænder på bordet. 
Skræl bananerne, skær dem igennem på langs og derefter på tværs i 7-8 cm lange stykker. 
Dryp dem med limesaft, så de ikke misfarves, og læg dem på et fad. 
Gæsterne tilbereder fritter ved først at dyppe bananstykkerne i dejen og derefter friturestege dem omkring 30 sekunder, eller indtil de er gyldne og sprøde. 
Lad fritterne dryppe af på køkkenrulle, pres lime saft over og drys med sukker. 
Dyp til sidst i papaya cremen.