Logo

Tærte med citronmarengs og vaniljesauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4-6 personer

Mørdej
125 g bagemarcipan
1 nip salt
125 g smør
1 æg
3 ½-4 dl hvedemel

Citroncreme
4 æg
revet skal af 3 citroner
saft af 4 citroner
3 dl sukker
125 g smør

Marengs
4 æggehvider (ca. 120 g)
2 ½ dl sukker
revet skal af ½ citron

Vaniljesauce
1 stang vanilje
1 ½ dl sødmælk
1 ½ dl piskefløde
4 æggeblommer (pasteuriserede)
¾ dl sukker

Mørdejen
Alle ingredienser skal have stuetemperatur. Kom bagemarcipan og salt i foodprocessoren. Kør til massen er smidig. Tilsæt smørret i små stykker. Kom æg og til sidst hvedemel i. Kør ikke for meget med dejen, efter melet er tilsat. Dejen kan også samles med håndkraft. Rul dejen sammen i plastfilm og lad den hvile 2 timer i køleskabet.

Rul dejen ud mellem to stykker film med hvedemel, så diameteren er 2 cm større end formens. Fjern den øverste film og vend dejen op i formen. Tryk den forsigtigt til ved hjælp af filmen, inden denne trækkes af. Skær kanterne til og sæt formen i fryseren 1 time. Forvarm ovnen til 200°.

Tag formen ud af fryseren, prik tærtebunden og sæt den i ovnen. Skru ned til 175°, og bag den 8-10 min. til bunden har taget farve.

Citroncremen
Hæld alle ingredienserne i en tykbundet gryde og lad dem koge op. Lad det småkoge til en tyk creme under stadig piskning (ca. 10 min.). Si kerner og skalrester fra og køl cremen af under tætsluttende film (så den ikke danner skind).

Marengslåget
Varm et vandbad op. Hæld æggehvide, sukker og citronskal i en glasskål, som passer i gryden. Pisk til du mærker, at sukkeret er smeltet. Marengsen må ikke føles grynet - tjek med fingrene. Tag skålen op af vandbadet og pisk massen til en fast marengs med elpisker. Stil den til side et køligt sted.
Man kan også sætte marengsmassen i køleskabet eller fryseren. Marengsen stivner ikke, fordi den indeholder så meget sukker.

Vaniljesaucen
Lad mælk og fløde koge op med den hele vanilje. Rør æggeblommer og sukker sammen i en skål. Si halvdelen af mælke-fløde-blandingen over æggesnapsen under omrøring. Hæld det tilbage i resten af væsken, og pisk i det over svag varme til det tykner.
Det må ikke koge (æggeblommer koagulerer ved 85°). Si cremen over i en skål og sæt den i køleskabet.
Alle forberedelser hertil kan gøres dagen i forvejen.
Forvarm ovnen til 275° (grillvarme). Fordel citroneremen i tærten og dæk med marengs. Sæt formen øverst i ovnen til marengsen tager farve - det går hurtigt. Server vaniljesauce til.
--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.390 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her