
 
Og du kan se helt vildt frem til opskriften på denne vanvittigt
lækre abrikostrifli med friske eller tørrede abrikoser atter frister på
madABC.dk ...Læg de tørrede abrikoser i
blød om morgenen, så er desserten hurtigt lavet. 
Arbejdstid: 15 min.
Udblødning: 3-8 timer Kogetid: 5 min. Ikke fryseegnet. 2 personer. Er du alene
så halver portionen. 
 
#
150 g tørrede
abrikoser 
2 dl vand 
1 spsk sukker 
1 spsk citronsaft 
1 dl piskefløde 
1 dl yoghurt naturel
8 makroner 
*
 
Overhæld tørrede abrikoser
med kogende vand og lad dem trække 3-8 timer. 
Kog den udblødte
frugt med vandet 5 min. og mos dem ud.
Kør dem eller friske
abrikoser hurtigt til mos i en foodprocessor.
Smag til med sukker
og citronsaft. 
 
Pisk fløden til skum
og pisk yoghurten i lidt ad gangen. 
Anret frugtmosen i
lag med creme og knuste makroner. 
 
TIPS: Triflien her kan laves med både æble-, sveske- eller
anden frugtmos i stedet for abrikos, men cremen er den samme eller du kan lave
den gode opskrift, som Kirsten Hüttemeier yndede at benytte.
 
Den gode opskrift, som Kirsten Hüttemeier yndede at benytte.
#
Creme:
2 æggeblommer
2 tsk hvedemel
2 spsk sukker
2 dl fløde 9%
1 tsk vanilje
1 dl piskefløde
100 g makroner
½ dl portvin
*
 
Pisk æggeblommerne med mel, sukker og fløde og lad det koge
op under omrøring, til cremen tykner.
Lad cremen afkøle og pisk fløden til skum. 
Vend 3 skefulde flødeskum i cremen og gem resten til pynt.
Knus makronerne, fordel dem i portionsglas og stænk med
portvinen.
Læg et lag abrikosmos over makronerne, herpå creme og igen
et lag abrikosmos osv., pynt med flødeskum og server. (opskriften passer til 4
personer)
 
 

Hjemmebagte makroner:
#
60 g mandler
140 g sukker
1 æggehvide
*
Kom mandler i en minihakker eller blender og blend til
mandelmel. 
Tilsæt sukker og æggehvide og blend hurtigt, til massen er
ensartet. 
Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt runde makroner på
størrelse med en 1-krone med god afstand ud på en bageplade beklædt med
bagepapir. 
Bag ved 160 °C
varmluft i 15-17 minutter, til de er fint gyldne. 
Lad dem køle af på en bagerist og opbevar dem i en lufttæt
beholder, indtil de skal bruges.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin