
Det er nemt at lave isen flere dage før, den skal bruges. Selv marengsbundene kan bages i god tid - hvis luften er tør! Opbevares tørt 
Tid: 5 timer + 70 minutter i ovn. ca. 1 liter is 
 
500 g friske eller frosne jordbær 
½ vaniljestang 
2 spsk mild honning 
1 lime, revet skal og saft 
3 past. æggeblommer 
1,75 dl flormelis 
1,5 dl yoghurt 
1,5 dl piskefløde 
 
Marengsbunde: 
4 æggehvider 
2,5 dl sukker 
1 tsk vaniljesukker 
 
Tilbehør: 
friske jordbær 
evt limeskiver 
evt. lidt flydende honning 
 
Yoghurtis: Afstilk jordbærrene. 
Del vandistangen på langs, og skrab kornene ud. 
Læg jordbær, vaniljestang, vaniljekorn, honning samt revet limeskal og limesaft i en foodprocessor. Kør til massen er næsten glat. 
Pisk æggeblommer og flormelis hvidt og luftigt. 
Pisk fløden til flødeskum. 
Bland jordbærmasse med æggecreme, flødeskum og yoghurt. 
Kør i ismaskine ca. 45 min, eller hæld iscremen i en skål, og frys 4-5 timer. 
Rør igennem ca. 2 gange i timen. 
 
Marengsbunde: Sæt ovnen på 125°C. 
Pisk hviderne til fast skum. 
Tilsæt sukker og vaniljesukker, og pisk, til marengsmassen er tyk og sej. 
Kom massen i en sprøjtepose med tyl. 
Sprøjt 8 marengskranse på en plade beklædt med bagepapir. 
Bag midt i ovnen ca. 40 min, eller til de føles tørre og lette. 
Sluk for ovnvarmen, og lad marengsene stå på eftervarme ca. 30 min. 
 
Server isen i marengsbundene. 
Pynt med en masse jordbær og evt. limeskiver. 
Dryp evt. lidt flydende honning over til sidst