Logo

Perlehønebryst i trøffel à la creme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Man kan som regel altid få fat i importerede franske perlehønebryster, og friske sommertrøfler i glas findes også i mange supermarkeder eller delikatessebutikker. Allerbedst er de helt friske, som i mange tilfælde desværre afskrækker på grund af den høje kilopris. Men en trøffel på størrelse med en mozartkugle koster altså ikke mere end 30-40 kr., og fylder til gengæld hele retten med frydefuld smag, og så har du endda kun brugt halvdelen.

Gnid perlehønebrysterne med salt og peber. Varm smør i en tykbundet pande og sauter brysterne på skindsiden. Smørret må ikke hverken brunes eller brankes.

Vend brysterne og steg dem videre i ca. 3-4 min., stadig uden at smørret bruner.

Tag brysterne op, og pak dem ind i alufolie, så de holder varmen og så saften sætter sig i kødet , der bliver lækkert lyserødt.

Sauter derefter 4-8 (afhængigt af størrelsen) finthakkede skalotteløg i det stadig ikke brune smør til de er klare. Tilsæt ca. ½ liter lys hønsebouillon, lad den koge ind så der kun er ¼ tilbage. Here comes the funny part: Tilsæt 1 l piskefløde ! Lad den koge ind med et drys salt og nogle dråber trøffelolie. Smag saucen til med lidt peber, og sørg for at den ikke er for fed, men stadig flydende, og læg så fingertrykke skiver af perlehønebryst ned i saucen i panden. Riv spåner af trøffel hen over det hele med en ostehøvl og servér med det samme!

Hvad skal man så servere til? Kartofler? Ja, hvis de er mosede og blandet op med revet parmesanost og bagt let i ovnen. Ellers er et godt hvidt, sejt surdejsbrød perfekt.
Rødvin klæder naturligvis retten, men prøv at gå efter en, der koster fra 120 kr. og opefter. Derved undgår du blå tænder og får forhåbentlig en nydelse, der svarer til umagen med at lave retten. Er det umiddelbart for mange penge at ofre på vin, så tænk på at beløbet svarer til 4-5 ligegyldige Tuborg på et tilrøget værtshus.
Ellers nyd et par flasker af den uovertrufne belgiske juleøl fra St.Feuillien, der i mange danske supermarkeder koster ca. 35 kr. for en stor flaske med 70 cl, der svarer til en vinflaske og holder 9% alc.vol., hvilket er lige under vin. Herved udmærker den sig ved, rent nydelsesmæssigt, langt at overgå vin i samme lave prisklasse.
--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.349 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Penge kontanter, kan vi undvære dem?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her