
 
Fromage er blevet moderne igen. Citronfromagen er nok den
mest kendte, men kærnemælksfromagen er også frisk og sommerlig. 
4-6 personer. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: få minutter. Køletid: ca. 2
timer 
 
#
½ økologisk citron 
5 blade husblas 
2 æg 
50 g sukker 
evt. ½ stang vanilje 
2½ dl kærnemælk 
2½ dl piskefløde 
 
Pynt: 
1½ dl piskefløde 
4-5 usprøjtede lavendelblomster (eller andre spiselige
blomster) 
*
 
Vask citronen, riv skallen fint, og pres saften. 
Læg husblasbladene i blød i koldt vand i 5 min. 
Tag husblassen op af vandet, knug vandet ud, og smelt den
med citronsaften i en skål over vandbad. 
Lad blandingen køle lidt af. 
Del æggene i blommer og hvider. 
Pisk æggeblommerne med sukker og evt. kornene fra
vaniljestangen, til det er tykt skum (ca. 5 min. med en håndmikser). 
 
Rør husblasblandingen i æggemassen i en tynd stråle. 
Tilsæt kærnemælk og citronskal. 
Pisk æggehviderne stive, og vend dem i cremen med en
dejskraber. 
Pisk fløden til blødt skum, og vend det i cremen med en
dejskraber. 
 
Hæld kærnemælksfromagen i en skål, og sæt den i køleskabet i
ca. 2 timer, til den er stivnet. 
Pisk fløden til skum, og kom det i en sprøjtepose med en stjernetylle.
Pynt fromagen med flødeskum, og drys med lavendelblomster. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin