
 
Vi har lagt bollerne i en dejlig persillesauce med
sukkerærter. Du kan også lave retten med masser af frisk dild eller blandede
krydderurter. 
4 personer. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca. 20 min. 
 
#
Kødboller: 
500 g hakket svine- og kalvekød 
2 tsk groft salt 
4 spsk hvedemel 
1 æg 
2 dl mælk 
friskkværnet peber 
 
Persillesauce: 
250 g sukkerærter (evt. fra frost) 
1 bundt persille 
25 g smør 
2½ spsk hvedemel 
5 dl kogelage 
salt og friskkværnet peber 
1-2 tsk vineddike 
 
Tilbehør: pillekartofler 
*
 
Rør kødet sejt med salt. 
Rør gradvist mel, æg og mælk i. 
Rør, til farsen er smidig, og krydr med friskkværnet peber. 
 
Kog 1 liter vand med 2 tsk groft salt i en gryde. 
Form farsen til boller, og læg dem direkte i det kogende
vand. 
Skru ned, og lad det simre ganske stille i 12-15 min, til
kød bollerne stiger op til overfladen. 
 
Rens ærterne, og del dem evt. i mindre stykker. 
Skyl og hak persillen. 
 
Smelt smørret i en gryde, rør melet i, og bag det igennem
under omrøring. 
Spæd gradvist med siet koge lage fra bollerne, og kog saucen
igennem under omrøring i mindst 5 min. 
 
Tilsæt ærterne, og kog et par min. 
Tilsæt persille, og smag til med salt, peber og evt. lidt
eddike. 
Læg kød bollerne i saucen, og server med kogte, pillede
kartofler og persilledrys. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin