
 
Kalvekødsruller med spændende fyld af kål og abrikoser og
tilbehør af champignoner og forårsløg. En dejlig gæsteret. 
Arbejdstid: 1 time. Stege/kogetid: 45 min. 4 personer 
 
#
6-700 g kalvekød i tynde skiver 
salt og peber 
1 spsk olie 
1-2 dl bouillon 
 
Fyld: 
1 savojkål 
100 g tørrede abrikoser 
1 spsk kommen 
1-2 fed hvidløg 
2-3 spsk olie 
1 dl bouillon 
 
Tilbehør: 
250 g champignon 
1 bundt forårsløg 
25 g smør 
kartofler eller ris 
*
SNIT kålen og abrikoserne fint, og bland dem sammen kommen
og knust hvidløg. 
 
SVITS kål blandingen i en gryde med olie. 
Krydr med salt og peber, og tag lidt af kålen fra til fyld i
kalverullerne. 
Tilsæt bouillon til resten af kålen, og lad den simre 30-40
min. 
 
KRYDR kødskiverne med salt og peber, og fyld dem med
kålblandingen. 
Bind rullerne med snor eller fæstn med kød nåle. 
Brun kalvekødsrullerne i en stegegryde med olie, tilsæt
bouillon, og steg dem 20-30 min., eller til de er møre. 
 
RENS champignonerne, og skær dem i halve eller kvarte. 
Rens forårsløgene og skær dem i skiver. 
Brun champignonerne på en pande med smør, og krydr med salt
og peber. 
Tilsæt forårsløgene. og steg videre 2-3 min. 
 
ANRET kødrullerne med kål og champignoner, og server med
kogte kartofler eller ris. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin