1 kg  kartofler 
1 stort løg 
4 plader butterdej 
1 æg 
2 d.l piskefløde 
3 spsk  smør/olie 
 
Skræl kartoflerne, riv dem groft, skyl kartoffelstrimlerne i et dørslag 
under rindende vand i et par minutter (til vandet er klart) og pres væden 
ud af dem. 
Hak løget fint. 
Svits løget til det er blankt og kom de revne kartofler i gryden og svits 
dem med nogle minutter til de bliver bløde. 
Rør godt, for de sætter sig nemt fast i gryden. 
Kom piskefløden i og lad det småkoge 5 minutter.
Smag til med salt, peber. 
Rul butterdejen ud i passende firkanter. 
Kom kartoffelblandingen i og fold butterdejen omkring kartoflerne fra 
hjørne-til-hjørne, så de danner en trekant med fyld. 
Luk enderne ved at prikke med en gaffel og pensl med sammenpisket æg. 
Bag butterdejspakkerne 20-25 minutter i ovnen ved 220ºC - eller til de er gyldne.
 
Tips: Et fantastisk alternativ når man trænger til kartofler på en lidt 
anden måde. Er god til alle stegte kødretter.