 
 
   
En god opskrift på kødpostej fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og mere end 11.000 med billeder.
Forberedelse: 1½ time. Tilberedning: 15 min. Portioner: 6-8
 
# Ingredienser
½ kg skinkesmåkød, hakket 2 gange
2 skalotteløg
1-2 fed hvidløg
250 g kyllinge- eller andelever
2 æg
2 spsk cognac
4 spsk lys portvin
salt, friskkværnet peber
25 fyldte oliven
8-10 tynde skiver fersk spæk
 
TILBEHØR: 
Håndæltet rugbrød, smør, oliven.
 
* Tilberedning
Hak kødet gennem en kødmaskine 2 gange. 
Hak løg, hvidløg og lever med den sidste gang. 
Rør kødet med æg, cognac, portvin, salt og peber. 
 
Dæk bunden og lidt af siderne i en postejform eller 
ildfast fad med tynde spækstrimler.
Hæld farsen i formen. 
Stik oliven ned i farsen. 
Læg resterende spækstrimler over farsen. 
Læg låg på formen eller dæk den med alufolie. 
Bag postejen i vandbad i ovnen ved 200 °C i 1-1¼ time. 
 
Tag låget af formen de sidste 15-20 min.
Tag postejen ud af ovnen og lad den afkøle.
Læg let pres over postejen, når den er næsten afkølet, 
og lad den blive helt kold.
 
SERVERING: 
Tag postejen ud af formen og skær den i skiver. 
Server den med rugbrød, smør og oliven.
 
Variationer af retten:
 
I stedet for oliven kan farsen tilsættes 250 g smørdampede
champignonskiver.
Farsen kan krydres med lidt timian og 
et par laurbærblade stukket ned i farsen inden bagningen.
 
Variation af tilbehør:
Postejen kan serveres med varm, sprød flute og
grøn salat eller 
kogte, kolde rødbeder, der har marineret i
olie/vineddikemarinade 
krydret med salt, peber og dijonsennep. 
 
Tips:
Postejen kan nedfryses i foliebakke i ubagt tilstand, så
bliver resultatet bedst.
Postejen kan dog nedfryses bagt, men må serveres lun, da den
ellers smuldrer.
Postejen kan også serveres i i formen. 
Man behøver ikke tage den ud og skære den i skiver.
 
Se alle de bedste opskrifter med hakket kød
✅
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Grill, Tøm køleskab,
 Mad til 1 person, Menuer, For børnekokke, Mad på 30 min, Airfryer og meget mere
Få de bedste madopskrifter med madABC.dk - Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------