Lav en fyldig salat med korn, ærter og kerner. Her er quinoa
og linser kogt og blandet med gode kerner til en velsmagende og nærende salat.
6-8 personer. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca. 20 min.
#
2 dl quinoa
1 liter vand
1½ spsk groft salt
2 dl grønne linser
1 dl knækket hvede
1 dl perlebyg
1 løg
½ dl solsikkekerner
½ dl græskarkerner
2 dl fine grønne ærter
Dressing:
1 dl ekstra olie
1 spsk dijonsennep
½ dl citronsaft
salt og peber
*
Skyl quinoa i koldt vand, til det er helt klart.
Bring vandet i kog, og tilsæt salt.
Kog linser, hvede og perlebyg i ca. 5 min.
Tilsæt afdryppet quinoa, og kog videre i ca. 15 min.
Hæld evt. overskydende vand væk.
Rør rundt med en gaffel til løs konsistens.
Køl blandingen af.
Bland en dressing af olie, sennep og citronsaft.
Smag til med salt og friskkværnet peber.
Vend dressingen sammen med de kogte kerner og finthakket
løg.
Rist solsikkekerner og græskarkerner på en tør pande. Vend
dem i salaten sammen med de optøede ærter, og smag til med salt og peber.
Server som tilbehør eller som en frokostsalat.
TIPS: Salaten kan holde sig i et par dage i køleskab.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin