
 
Smør en god lammesteg ind i olivenolie og krydderier og lad
den passe sig selv i ovnen, mens du laver det nemme tilbehør. Gør også
desserterne klar i små, ovnfaste skåle - så er det ingen sag at byde gæster på
middag. 
 
Krydret lammesteg med
bulgursalat
4-5 personer. Arbejdstid: 45 min. Stege-/kogetid: 1-2 timer
og 30 min. Kødet er fryseegnet.
 
#
1 lammekølle eller 1 lammebov, udbenet og snøret, ca. 750 g 
2 spsk olie 
1½ spsk groft salt 
2 spsk tørrede blandede krydderier (fx timian, spidskommen,
chiliflager og stødt paprika) 
1 helt hvidløg 
2 dl hvidvin (og/eller vand) 
 
Bulgursalat: 
2 dl bulgur (150 g) 
3 dl vand 
½ tsk groft salt 
1½ spsk ekstra jomfruolivenolie 
2 spsk citronsaft 
½ rød frisk chili 
1 spsk koncentreret tomatpuré 
½ løg 
1 bundt bredbladet persille 
4-5 stilke bladselleri 
 
Pynt: bladselleriblade 
Tilbehør: citronbåde, fladbrød eller focaccia evt. tzatziki 
*
Gnid kødet med olie, salt og krydderier. 
Læg kødet i bunden af et ovnfast fad, og sæt det i ovnen ved
200 °C i ca. 15 min. 
Læg hele hvidløgsfed med skræl i bunden af fadet, og hæld
vin (og/eller vand) i fadet. 
Skru ovntemperaturen ned, og steg enten i ca 2 timer ved 100
°C eller i ca. 1 time ved 175 °C. 
Mål med stegetermometer, at kødets kernetemperatur er 60-65 °C.
 
Kog bulgur i vand med salt ved svag varme under låg i 10-15
min, eller til alt vandet er opsuget.
Afkøl bulguren. 
Bland bulgur med en dressing af olie, citronsaft, finthakket
chili, koncentreret tomatpuré, finthakket løg, hakket persille og små terninger
af bladselleri. 
Smag til med chili, citronsaft og salt. 
Skær kødet i skiver, og server med bulgursalat, citronbåde,
brød og evt. tzatziki 
 

Lun ananascrumble med
pistacienødder
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 20 min. 
#
1 frisk ananas 
Crumble: 
100 g koldt smør 
100 g hvedemel 
75 g sukker 
75 g pistacienøddekerner eller hasselnødder 
Tilbehør: 
evt. flødeskum 
*
Tænd ovnen på 200 °C. 
Skræl ananassen, og skær den i mindre stykker. 
Læg dem i 4 ovnfaste portionsforme eller i et ovnfastfad i
et jævnt lag. 
Smuldr koldt smør med mel, til det ligner revet ost. 
Tilsæt sukker og hakkede nødder. 
Fordel drysset i et jævnt lag over ananas- stykkerne, og bag
desserterne i ca. 20 min. ved 200 °C. 
Server evt. med flødeskum.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin