
500 g store løg 
500 g flæskekød, magert og hakket
1 løg til farsen
80 g hvedemel eller rasp 
1,5 dl fløde
2 dl mineralvand 
2 æg 
1 knust bouillonterning 
salt og peber 
smør eller margarine 
Tilbehør: kogte, grønne bønner 
*
Rør flæskekødet sejt med lidt salt.
Knus bouillonterningen og opløs i lidt af væsken.
Rør 1 løg, hvedemel eller rasp i og spæd lidt efter lidt med væsken. 
Rør kraftigt. 
Tilsæt æg og rør et par minutter. 
Rør salt og peber i og rør endnu 5 minutter. 
Obs. Vær forsigtig med salt, da der anvendes bouillonterning i farsen. 
Læg 500 g løg i kogende vand i 5 minutter. 
Pil dem og skær dem i skiver. 
Læg halvdelen i et smurt, ildfast fad og bred farsen over. 
Dæk med resten af løgene og dryp med et par spsk smeltet smør eller margarine. 
Læg alufolie over fadet og stil det ind i en 175°C varm ovn i ½ time. 
Fjern foliet og lad fadet blive i ovnen i endnu 15-20 minutter. 
Server kogte, grønne bønner til.