ca. 5 personer
3 stk sildefileter
ca. 5 spsk sukker
½ dl vand
2 dl eddike
10 hele sorte peberkorn
6 hele allerhåndefrø
2 stk laurbærblade
Skyl de udvandede sildefileter i koldt vand, tør dem godt og skær dem i skrå stykker af passende størrelse. Bland alle ingredienserne til marinade i en gryde og bring det i kog. Lad det koge til sukkeret er smeltet. Stil marinaden til afkøling. Når den er helt kold, hældes den over silden, som helst skal have lov til at trække i lagen et køligt sted natten over, inden den spises. Pynt med tynde løgringe lige inden serveringen.
Kan fryses i 3-4 uger.