600 g  magert skinke kød i tern eller strimler 
50 g  bacon i fine tern 
500 g  hakkede løg 
2 fed hakket hvidløg 
2 spsk  paprika
2 tsk  tomatpure
1 ds  flåede hakkede tomater (ca. 340 g) 
200 g  gulerødder i skrå skiver
1-2 dl  vand 
 evt. majsstivelse 
 salt 
 peber
 
Mos: 
600 g  kartofler i tern
100 g  selleri i tern
200 g  persillerod i tern
200 g  pastinak i tern
1-2 dl  letmælk
30 g  smør
Brun baconen i en gryde uden fedtstof. 
Tilsæt løg, og steg dem uden at brune for meget.
Brun kødet let sammen med løg og baconen.
Tilsæt paprika, tomatpure og vand, og kog ca. 15 minutter med låg.
Tilsæt flåede tomater, hvidløg og gulerødder, og kog videre i ca. 15 minutter.
Smag retten til med salt, peber, og jævn evt. med majsstivelse udblødt i vand.
Rodfrugt-kartoffelmos: 
Kog kartofler og grønsager møre i vand uden salt, og hæld vandet fra. 
Varm mælken, og hæld den i mosen lidt af gangen. 
Brug en håndmikser til at mose kartoflerne og grønsagerne, og pisk nogenlunde klumpefrit sammen med smørret. 
Smag til med salt og peber, men stop piskningen, ellers risikerer du at mosen bliver 'lang' og sej.
Tips: Paprikaretten kan tilsættes ¼ tsk   kommen, hvis det ønskes. Retten kan også tilberedes med magert oksekød i tern eller strimler, men så bliver kogetiden længere ca. 1 ½ til 2 timer. Rodfrugt-kartoffelmosen kan laves med andre rodfrugter end de nævnte, fx gulerod.