
 
Vores version af kreolske rejer er præcis lige så
velsmagende som original retten, men meget mere mager • Rejer er proteinrig
føde • Retten er fiberrig og mager. 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 20 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Kreolske rejer: 
2½ dl langkornede ris 
2 tsk olie 
2 stilke bladselleri, strimlede 
2 fed hvidløg, pressede 
1 løg, hakket 
1 grøn peberfrugt, hakket 
1 dåse sorte bønner i vand, afdryppede 
2 dåser knuste tomater 
1½ dl tør hvidvin eller tomatjuice 
½ tsk groft kværnet sort peber 
¼ tsk paprika eller chilipulver 
¼ fiskebouillonterning eller 
1 tsk koncentreret hummerfond 
500 g pillede rejer (1¼ kg med skal) 
* 
 
Fremgangsmåde: 
1 Tilbered risene efter anvisning på pakken. 
Læg låget på og hold risene varme. 
 
2 Opvarm olien i en stor gryde og svits selleri, hvidløg,
løg og peberfrugt under omrøring til det er mørt, ca. 10 min. 
 
3 Varm bønnerne i en mindre gryde ca. 5 min. 
Læg låget på og hold dem varme. 
 
4 Bland tomater, vin, krydderier og bouillon eller fond med
de stegte grønsager. 
Kog det sammen under omrøring ca. 15 min. 
 
5 Rør til sidst rejerne i og lad retten få et opkog men ikke
mere. 
Rejerne bliver seje, hvis de koger længere. 
 
6 Anret risene portionsvis på varme tallerkener. 
Kom så de varme bønner på og øs til slut rejeretten over. 
Server straks. 
 
Tips & råd
 
Det kreolske køkken anvender ingredienser som peberfrugt,
tomater, ris, bønner og krydderier. I kombination bliver det en herlig
smagsoplevelse. 
 
 
Det kreolske køkken er en blanding af fransk, spansk, italiensk
og portugisisk køkkenkunst. Det udvikledes i New Orleans for mere end 200 år
siden. 
 
PR. PORTION: Kalorier 415 = Kilojoule 1736 
Kulhydrat 71 g Protein 22 g Fedt 4 g (9%) Fibre 11 g