Logo

Stegt rødspætte - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stegt rødspætte - Marie's

Når skoven er grønnest - er rødspætten skønnest - d.v.s. at rødspætten er bedst tidligt på sommeren. Den kan steges a la Meuniere (vendt i hvedemel) eller paneres, det er en smagssag. Rødspætter flåes som regel på den ene side inden stegningen, men prøv at stege dem uflåede. Smag og saft bevares i fisken og skindet bliver sprødt.

Til 4 personer

 

4 nyfangede rødspætter

2-3 spsk hvedemel eller 1 æg og 1 dl rasp

salt og peber

fedtstof til stegning

1 citron

 

Vend de rensede og skyllede rødspætter i salt- og peberblandet hvedemel eller i æg og rasp tilsat salt og peber.

Steg rødspætterne 5-6 minutter på hver side i fedtstof på panden.

Er rød­spætterne vendt i hvedemel, skal de brunes hurtigt på begge sider, inden de steger videre, ellers når melet at blive klæbrigt.

Ved rasp-panering skal fisken stege helt færdig på den ene side, før den vendes og steges færdig på den anden.

Server de stegte rødspætter med citron både, pandesmørret og små nye kogte kartofler.

En god persillesauce smager herligt til, ligesom en citron- eller hollandaisesauce smager godt.

 

Hollandaisesauce:

Smelt 150 g smør.

Pisk 5 æggeblommer sammen med 4 spsk fiskesuppe over vandbad i en gryde.

Tilsæt smørret lidt efter lidt, mens der piskes.

Pisk til saucen lyder hul samt er godt varm.

Tag den fra varmen og pisk 2-3 spsk citronsaft i.

Krydr med salt og peber.

 

Flødeagurker - Et godt tilbehør om sommeren:

Skær 1 stor salatagurk i 5 cm lange og ½ cm tykke stave.

Drys dem med salt og lad dem trække hermed en halv times tid.

Skyl og tør dem.

Kom dem i en gryde med 2-3 dl piskefløde og kog dem møre i 3-4 minutter.

Bland hakket persille eller klippet purløg i og smag til med salt og peber.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (10 stemmer)
Siden er blevet set 13.721 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Statsministeren får job i udlandet siger rygterne.
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her