3 avocadoer
3 spsk  citronsaft
1 porre
2 fed hvidløg
1 bdt  dild
1 l. hønsebouillon
1 dl  cremefraiche 18 %
 evt. salt og peber
2 dl  kogt kyllingekød
Skær kyllingekødet i strimler og lun det i lidt af bouillonen. 
Del avocadoerne på langs og tag stenene ud, dryp snitfladerne med citronsaft, så kødet ikke bliver mørkt, tag frugtkødet ud med en ske og mos det i en blender eller med en gaffel.  
Blend eller snit, meget fint, porre, hvidløg og dild, gem lidt dild til pynt. 
Varm hønsebouillonen i en gryde, kom avocadomos og cremefraiche i, smag til med salt og peber, varm suppen op til lige under kogepunktet, den må ikke koge. 
Server i varme suppeskåle. Kom en god spsk  kyllingekød i hver portion og drys evt. med hakket dild.
Tips: server lun flûtes til.  Hver portion kan også tilsættes en spsk   rejer.