# Ingredienser Pattegris:
1 pattegris a ca. 7 kg  (beregn ca. ½ kg pr. person)
2 mørke øl, fx Røde Tuborg
1 dl honning
1 bdt  hakket rosmarin 
Salt bagte kartofler: 
800 g små kartofler 
100 g salt
Vand 
Mojo:
2 milde, røde chili
1 spsk  paprika
2 skiver daggammelt hvidt brød uden skarpe
1 spsk  vinaigre
1 tsk  stødt spidskommen
1 dl olivenolie
* Tilberedning 
Pattegris: Få grisen gjort klar til grillen af slagteren.
Kom godt med kul på grillen (minimum til 3 timer). 
Når kullene er klar ("hvide"), begyndes stegningen af grisen. 
Hvis grisen ligger direkte på grillen, skal den vendes ofte.
Steg og vend grisen grisen ca. hver halve time. 
Dæk/beskyt eventuelt sværen med alufolie, hvis det går for stærkt.
Pensl grisen med sammenpisket øl-honning, lige inden den er færdig, efter 2-3 timer, og krydr med salt og rosmarin.
 
Kartofler: Skrub kartoflerne rene og kog dem i vand tilsat salt uden låg. 
Hæld vandet fra, lige inden de er færdige, kom dem over i et ovnfast fad og stil i ovnen i ca. 10 min ved 175 °C.
 
Mojo: Kør alle ingredienser til en lind konsistens på blenderen og smag til med salt.
 
Trancher grisen og server med saltbagte kartofler og mojo samt et glas godt øl eller to.